SE og HØR stødte mandag aften på Umut Sakarya til gallapremieren på den nye film “Viften”.
Umut, der har smidt utallige kilo, forklarede til premieren, at han er stoppet med at tælle, hvor mange kilo, han har tabt sig.
Siden kokken har omlagt sin livsstil radikalt, så har kiloene raslet af ham.
Han har tidligere deltaget i vægttabsprogrammet “Fem fede kokke”, hvor det ikke lykkedes for ham at tabe sig. Umuts udvikling i programmet var nemlig en vægtforøgelse på 1,2 kilo.
Det er snart et års tid siden, at Umut skiftede brun sovs og fed mad ud med mere motion, og det har medført at Umut har skullet se sig om efter nye klæder.
Da kokken var på sit tungeste trak han gerne en trøje i XXL over hovedet, men nu er de store trøjer skiftet ud med medium, og ifølge Umut, så kan det være han skal endnu længere ned i størrelserne:
“Skjorten her er snart for stor. Jeg bliver snart en størrelse small”, udtaler han.
Umut er kendt for at have ejet ‘Guldkroen’, men den har han vinket farvel til i forbindelse med sit vægttab.
Umut beskriver selv sine nye projekter som ‘lidt TV, lidt YouTube og holder lidt foredrag’.
De nye projekter fjerner også fokus fra et potentielt savn til sin gamle restaurant, som han fortæller, at han ikke savner overhovedet:
“Overhovedet ikke. Det er meget nyt stadigvæk. Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke må lave noget i et år, og så skal der nok komme noget igen. Jeg arbejder også på noget, men der går nok minimum et år, før det bliver til noget”, lyder det fra kokken.
Hvordan Umut ser ud efter sit store vægttab, kan du se på hans Instagram.