Fødevarestyrelsen blev slemt skuffede, da de onsdag den 5. oktober var på kontrolbesøg hos Granny's House på Gladsaxevej i Søborg.
Under deres kontrol kunne de nemlig konstatere, at der endnu engang ikke var styr på hygiejnen, og derfor fik bageriet en sur smiley.
"Udsugning i loft samt rør og fremstår med en massiv mængde mel og støv. Hjørner og kanter langs gulvet samt under maskiner fremstår med snavs af ældre dato. Liste bagved kasser ved fryser fremstår med sort belægning af formodet skimmel," fremgår det blandt andet af Fødevarestyrelsens kontrolrapport.
Politianmeldelsen medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Efter kontrolbesøget havde virksomheden følgende bemærkninger:
"Det kan jeg godt se."
Konditorikæden Granny's House er særligt kendt, fordi Katrine Foged Thomsen fra tv-programmet 'Den store bagedyst' sad i direktionen indtil 2021.
I dag er det ifølge Ekstra Bladet hendes mand, Rasmus Søndergaard Hansen, der ejer virksomheden.
Se billeder fra Granny's Houses sidste kagebord nedenfor.