Den kendte forfatter, Knud Sørensen, er afgået ved døden. Han blev blev 94 år.
Hans dødsfald er blevet bekræftet af sønnen, skriver Kendte.
Formanden for Morsø Kunstforening, Niels Otto Degn, var torsdag den 22. september på besøg hos Knud Sørensen, som her lå på afklaringscentret i Øster Jølby, og siger følgende:
"Han var meget svag, men hovedet fejlede ikke noget. Det er trist og uvirkeligt at forestille sig kulturlivet på Mors uden ham. Han var enestående, og han var sammen med maleren Preben Wølck manden, der grundlagde Morsø Kunstforening af 1961," lyder det fra Niels Otto Degn ifølge Nordjyske.
Knud Sørensen har udgivet et utal af værker, heriblandt "Glemmebogen".
Og i 2014 fik han Danmarks fornemste litteraturpris, Det Danske Akademis Store Pris.