Kendt komiker vender tilbage: Debuterer snart i nyt program

05/10/2021

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock.com
Komikeren vender tilbage på skærmen i et nyt tv-program.

Mest læste i dag

Heino Hansen vender tilbage i et splinternyt tv-program, som man kommer til at kunne se på TV 2, der viser ham, der tager til alle afkroge af Danmark for at opsnuse friske, lokale nyheder.

Programmet bliver beskrevet således: 

"De lokale nyheder er alt for vigtige til ikke at blive rapporteret til hele landet. Og Heino Hansen er journalisten, der gør præcis det. Han tager til alle afkroge af Danmark for at rapportere de lokale breaking news, se på politiets døgnrapporter og tjekke, hvad der sker i de lokale grupper på Facebook." 

Heino Hansen har dermed nok at se til, da han i øjeblikket er aktuel med sit onemanshow "Heino Hansens første Comedy Show", der kommer til at tælle mere end 100 optrædender, som han skal rejse Danmark rundt med. 

Han har dog før haft sit eget tv-program i form af "Hvad Heinos Fatter gør", som rullede over skærmen i foråret, hvori Heino Hansen tog sin far under armen for at rejse rundt i landet. 

Komikeren har såmænd også tidligere dykket ned i lokale nyheder - men kun fra Næstved - i podcasten "Nyt fra Næveren". 

'Næveren' ser ud til at være blevet for småt, hvorfor han altså nu tager skridtet videre til lokalnyheder fra hele landet. 

Programmet "Lokalposten med Heino Hansen" vises for første gang tirsdag den 12. oktober på TV 2. 

Anbefalet til dig