Kendt rigmand skaber debat med kontroversielt billede af nyfødt

06/05/2020

Christian Granhøj Skouboe

Her er det kontroversielle. Foto: Elon Musk / Twitter.com
Elon Musk er kendt for at skabe opmærksomhed, og han er netop blevet far til sit syvende barn, som han har fået med den canadiske sanger Grimes.

Mest læste i dag

Sønnen bliver præsenteret med et noget specielt billede, og i samme ombæring driller Elon Musk med, at sønnen måske kommer til at få et ganske usædvanligt navn.

De fleste forældre deler billeder af deres nyfødte babyer, når de er kommet til verden, men ikke alle deler humor med Elon Musk, som netop har delt det første billede med sin nyfødte søn. Det skriver The Mirror.

På billedet ser babyen nemlig ganske besynderlig ud. Og det er der grund til. Babyen er nemlig overtatoveret i hele ansigtet. Det er dog heldigvis bare et filter, men der var stadig et underligt billede at dele som det første, af ens nyfødte søn.

Aldrig for ung til blæk

De fleste forældre udvælger sikkert det sødeste billede af deres baby, når den for første gang skal foreviges på nettet, men ikke Elon Musk. Til billedet med tatoveringsfilter skrev han: ”Aldrig for ung til noget blæk haha.”

Hvad den canadiske sanger Grimes siger til det, er der ingen der ved endnu.  

Mange fans var ivrige efter at høre hvad babyens navn ville blive. Faktisk var de så desperate, at en fan skrev:

 "Vi har brug for det navn, vi bogstaveligt talt har brug for det." Musk svarede drillede, at babyen ville få navne: 'X Æ A-12 Musk'.

Det er stadig uklart, om Musk rent faktisk mente det, eller om det var en joke. Men for mange vil det nok være svært at udtale især på grund af bogstavet Æ, som vi jo bruger her i Danmark, men ikke i resten af verden.

Har det godt

Musk delte nyheden om sin søns fødsel på Twitter i morges og skrev: "Mor & baby alt godt." Han havde tidligere skrevet, at babyen var på vej, men nu er den nyeste Musk-baby altså ude i dagens lys.

Sidenhen kom det frem at det var en lille dreng, men Grimes har skrevet på Twitter, at hun vil give barnet mulighed for at vælge sit eget køn. Så titlen dreng betyder ikke det store for dem.

Elon Musk har i forvejen fem børn med sin første kone, den canadiske forfatter Justine Wilson.

 

Anbefalet til dig