Kendt TV 2-vært skifter kanal

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den kendte vært afslører i et opslag på Instagram, at hun skifter kanal.

Lige nu læser andre også

Der er mangel på værter hos TV 2, hvilket har resulteret i, at værten Miriam Zesler får et nyt job.

Hun har i længere tid været ansat som vært på TV 2 News og vært på magasinprogrammet 'Presselogen'. I nærmeste fremtid får hun dog et nyt arbejde.

Hun skifter ganske vist til en ny kanal, men hun bliver under TV 2-parablyen, da hun skifter sit job som TV 2 News-vært ud med et job som vært på TV 2 Nyhederne.

"Jeg er bare megaglad, og jeg ser frem til at kunne fyre den af i det store studie," siger Miriam Zesler selv til Ekstra Bladet.

Derudover har hun også afsløret, at årsagen til hendes skifte fra den ene TV 2-kanal til den anden er, at der er mangel på værter hos TV 2.

"Poul Erik Skammelsen skal dække nogle ting i udlandet, og nogle andre værter er udlånt til at dække andre projekter, og så ville TV 2 gerne have mig derover," fortæller hun.

Hun har også delt nyheden om sit nye arbejde i et opslag på det sociale medie, hvor hun fortæller, at hun ser frem til, at hun i den nærmeste fremtid skal starte i sit nye job, der kommer til at foregå på tv-kanalens hovedadresse på Kvægtorvet i Odense.

"Jeg glæder mig til at lære flere af mine kolleger på Kvægtorvet at kende og muligheden for at bruge mig selv på en ny måde i et nyt studie," skriver Miriam Zesler blandt andet.

Det er dog ikke et permanent jobskifte, hvorfor det ikke kan udelukkes, at hun vender tilbage til sit job som vært på TV 2 News. På Instagram har hun skrevet, at der er tale om et midlertidigt job, som hun kommer til at varetage 'foreløbig til og med september'.

Foto: Instagram

Anbefalet til dig