Mie Møller Bie
Kenneth er frivillig hjerteløber. Det har vist sig at være en dyr affære
Når alarmen går, griber Kenneth Justesen sin telefon, trækker i løbeskoene og sætter kursen mod den nærmeste adresse, hvor nogen ligger livløs.
Som hjerteløber i Ry har han de seneste fem år været ude omkring 20 gange for at yde førstehjælp helt frivilligt. Men nu er engagementet blevet en dyr affære. Det fortæller TV2 Østjylland.
Dyrt at redde liv
Kenneth Justesen vil gerne købe sin egen hjertestarter for at kunne handle endnu hurtigere, hvis ulykken rammer, også derhjemme. Men efter hvert eneste hjerteløb er der udgifter, som han selv skal betale.
Batterier skal skiftes, elektroder fornyes, og udstyret skal til eftersyn.
“Vi står i en træls situation, hvor vi skal rykke ud for at redde folk, og så får vi en regning bagefter,” siger han.
Forskelligt fra kommune til kommune
Ifølge Brancheforeningen for Hjertestartere dækker regionerne udgifterne meget forskelligt. I Region Sjælland og Region Syddanmark betales de fleste omkostninger, mens Region Midtjylland kun dækker de såkaldte pads. Resten må ejeren selv klare. Og det er netop i Midtjylland, Kenneth Justesen bor.
Regionsrådet har siden 2013 arbejdet efter de samme retningslinjer, men flere politikere mener, at tiden er løbet fra dem.
Else Kayser (EL) kalder det urimeligt, at frivillige selv skal betale for udstyr brugt i redningsindsatser, mens Det Konservative Folkeparti bakker op om hjerteløberordningen, men ønsker en bredere vurdering af behovet.
Hjerteløberordningen, der drives af TrygFonden, har i dag over 57.000 aktive frivillige i hele landet. For Kenneth Justesen handler sagen dog om mere end tal. For ham handler det om, at samfundet bør støtte dem, der redder liv og ikke sende dem regningen bagefter.
