Kiloene er raslet af Amin Jensen efter TV 2-program: Så meget har han tabt sig

Af: Thea Andersen

|

03/01/2024

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Kiloene er raslet af den 53-årige entertainer.

Mest læste i dag

Det helt nye tv-program 'Snyd din Alder - Yngre på 12 Uger' har netop haft premiere på TV 2 og TV 2 Play, og her følger man skuespiller Ditte Hansen, tidligere cykelrytter Jesper Skibby og entertainer Amin Jensen.

Fælles for dem alle tre er, at de har sagt ja til at deltage i et stort, videnskabeligt forsøg.

Formålet med programmet er at finde ud af, om det er muligt at sænke kroppens alder.

Som titlen også indikerer, så strækker forsøget, som bliver ledet af aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, sig over 12 uger. I løbet af de 12 uger skal kendisserne spise en helt særlig pille, faste 16 timer i døgnet og motionere ud fra et skema, der er blevet individuelt tilpasset.

For entertaineren Amin Jensen krævede de mange timers faste en stor tilvænning. Ikke desto mindre viste det sig at være det hele værd, da han under forsøget formåede at smide hele otte kilo.

Og her to år efter holder han stadig fast i fasten og den ugentlige motion.

Det fortæller Amin Jensen til TV 2 ifølge Billed-Bladet.

"Dét, at jeg er fortsat med motionen og fasten, har simpelthen gjort, at jeg kan styre mig i flere situationer, hvor jeg måske før i tiden var blevet sur eller havde taget en diskussion. Nu er jeg mere tilbøjelig til at tænke: ”pyt”," fortæller Amin Jensen.

Det har også betydet, at han har smidt yderligere 10 kilo - altså 18 kilo tilsammen.

Anbefalet til dig