Da en Shanghai-familie nægtede at blive taget fra deres hjem til regeringskarantæne under byens sjette uge af lockdown, kom politibetjenten med en uhyggelig advarsel.
"Hvis i ikke adlyder ordrerne fra bystyret, vil i blive straffet, og straffen vil påvirke tre generationer i jeres familie," sagde den hazmat-egnede politibetjent og pegede finger mod kameraet i en video, der blev lagt ud på kinesiske sociale medier.
"Vi er den sidste generation, tak," svarede en ung mand, som ikke er set i videoen i en klar hentydning om, at han ikke planlægger at få børn.
Videoen sluttede der, uden nogen indikation af, om familien til sidst blev taget væk. Men det spredte sig som en steppebrand på Kinas internet og gav genklang hos mange unge kinesere, der er trætte af det stigende pres på dem for at få børn - fra et samfund og en regering, som mange siger, har givet dem lidt af den materielle og følelsesmæssige sikkerhed, de har brug for, for at kunne opdrage et barn.
"Jeg lo først, men til sidst følte jeg en følelse af stor sorg. Han gør modstand ved at opgive sine reproduktive rettigheder," sagde en bruger på Weibo, Kinas Twitter-lignende platform.
At videreføre familielinjen har længe været en pligt for sønner i traditionel kinesisk kultur, men i dagens Kina er det at ikke at få børn – eller at forsinke det – blevet en form for blød modstand og tavs protest mod, hvad mange ser som den skuffende virkelighed, de lever i, med dybt rodfæstede strukturelle problemer, der stammer fra et system, som de har.
Sidste år registrerede kun 7,6 millioner kinesiske par sig til ægteskab – et fald på 44 % fra 2013 og det laveste i 36 år. Samtidig faldt landets fødselstal til 7,5 fødsler pr. 1.000 indbyggere, et rekordlavt niveau siden grundlæggelsen af det kommunistiske Kina, hvor ni provinser og regioner har registreret negativ befolkningstilvækst.
