Hvis du er bekymret for at bringe bakterier og sygdomme ind i dit hus - og det er de fleste nok i disse dage - har du så overvejet, at du måske trækker det med ind i dit hus hver dag?
Nå, hvis du er den slags person, der går rundt i huset iført sko, så bringer du sandsynligvis en masse ting med ind, som du ikke har nogen idé om.
Ser du, mens det er usandsynligt, at du bliver syg, forudsat at du har god hygiejne og et relativt rent hus, er det indlysende, at du stadig slæber bakterier rundt i dit hus.
Omverdenen er dækket af masser af ting, selv bare fortovene er fulde af mikroskopiske monstre.
Når du tænker over det, er det jo faktisk vildt, at vi bare lader vores sko være som de er, uden at rengøre dem, andet end måske lige at tørre fødderne af på dørmåtten, som sandsynligvis også er møgbeskidt.
En undersøgelse fra mikrobiologieksperter ved University of Arizona opdagede for at par år tilbage, at ydersiden af dine sko bærer 140 gange flere bakterier end indersiden.
En anden undersøgelse fra 2015 så også på typerne af mikrobielt liv på sko efter at have gået rundt.
Overraskende nok, så er der ting som bakterier og vira, der samler sig på skoene og bliver deponeret andre steder, mens du går.
Det betyder, at det er bedst, at starte med at tage skoene af når du kommer hjem og derefter vasker dine hænder.
Dette er endnu mere relevant, hvis du har yngre børn, der leger på jorden.
Alligevel er det usandsynligt, at du bliver alvorligt syg af at bære sko i dit hjem.
Du kan altid blive ved med at vaske hænder, og det bør du, for at give dig selv den bedste chance mod virus og sygdom.
Hvis du har vira og sygdomsfremkaldende bakterier på dine sko, bliver du sandsynligvis ikke syg, medmindre du rører ved dine sko, får bakterierne på fingrene og derefter rører ved dit ansigt eller din mund.
En anden måde at hjælpe dig selv på er, ved at rengøre dine sko med sæbe og vand, eller ved at give dem en tur i vaskemaskinen.
Det bedste er klart, at sørge for at tage skoene af ved hoveddøren. Det skriver LADbible.