Kløgtig dansker forvandler 10 kroner til en million

Nyheder
En dansker kan nu lune sig på en million kroner. Foto: Shutterstock
Et rigtigt kløgtigt sats og en lille portion held forvandlede en flad tikrone til en million.

Lige nu læser andre også

På en tankstation kan du for 10 kroner få en kanelsnegl, en pakke gajoler- eller en Oddsetkupon. For en spiller, der spillede for 10 kroner på 15 kampe, gav det i søndags 1.089.093 kroner retur i gevinst. Sjældent har vejen forbi Q8-tanken i Viby været lagt så godt ud. 

Det er temmelig usædvanligt, at 15 kampe alle går rent hjem. For en heldig Oddset-spiller, der spillede til odds 108.909, blev det dog tilfældet i søndags. Det heldige udfald af de 15 kampe betød, at han med en indsats på 10 kroner sikrede sig en gevinst på over en million danske kroner.

"Danske Spil vil gerne ønske stort tillykke til vores dygtige og heldige Oddset-kunde. At ramme 15 kampe lige på er i sig selv en fantastisk præstation. Dette er samtidig et af de højeste odds, vi nogensinde har set gå hjem på et enkelt væddemål på Oddset”, siger Danske Spils sportspilschef Jens Nielsen i en pressemeddelelse. 

Blandt de 15 kampe, som vinderen spillede på, var kampene Inter-Milan og Celta Vigo-Sevilla med danske profiler på banen. 

"Vores store vinder må især sende Pione Sisto en venlig tanke, da Sisto sikrede sejren for Celta over Sevilla med sit sejrsmål i overtiden. Inter-sejr over Milan var også med på den vilde vinderkupon og gik hjem via Inters store comeback i anden halvleg. Fra 0-2 nede ved pausen scorede Inter mål i træk til en 4-2 sejr med Christian Eriksen på banen de sidste 20 minutter," fortsætter Jens Nielsen.
 

 

 

Anbefalet til dig