Københavns Kommune vil ændre nattelivet for evigt: Intet salg af alkohol efter kl. 24

Nyheder
Foto: Shutterstock
Drukkulturen skal slås ned, lyder det.

Lige nu læser andre også

I øjeblikket er der lukket og slukket hos barer, cafeer og restauranter landet over. Ingen ved hvornår de åbner igen - og hvordan restriktionerne lyder, når dørene må slås op igen. Men de flestes håb er sikkert, at vi på et tidspunkt vender tilbage til et natteliv som vi kender det. 

Men nu ser det dog ud til, at borgerne i Københavns Kommune måske aldrig mere, får det natteliv tilbage som de kender.

I Københavns Kommune kunne man nemlig godt tænke sig, at der kommer mere ro i indre København i de sene nattetimer. Det skriver TV 2 Lorry.

Der meldes om, at borgere i indre by længe har været forstyrret af larm fra barer og restauranter i hovedstadens gader. Derfor er der nu kommet et nyt forslag på bordet, som menes at kunne komme dette til livs.

Det lyder på, at færre alkoholbevillinger skal hjælpe på mere ro.

Det første udkast er til en ny restaurations- og nattelivsplan, er allerede udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Forslaget lyder på, at der kommer en mere restriktiv til gang til bevilling.

"Vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at det bliver et mere drukbåret natteliv, der er, især i Indre København. Det har længe været til stor gene for beboerne," lyder det fra Franciska Rosenkilde (Å), der er kultur- og fritidsborgmester.

Derfor står der i planen, at der som udgangspunkt ikke vil gives nye alkoholbevillinger i tidsrummer fra midnat til kl.05 om morgenen. Det skal gælde i et stort område af indre København og det skal desude være gældende alle ugens dage.

Derudover ønsker kommunen ikke, at der skal være mulighed for at forny de eksisterende bevillinger - heller ikke ved overtagelse.

Franciska Rosenkilde har et håb om, at det kan være med til at nedbringe drukkulturen og derimod give flere mennesker lyst til at deltage i Københavns kulturliv. 

Blandet modtagelse

Derfor vil der også blive set mere nuanceret på hvilke kategorier der gives nattebevillinger til, samt at de ikke bare gives automatisk. 

Forslaget vækker stor glæde hos Bent Lohmann der er formand for Indre Bys Lokaludvalg - han har nemlig længe ønsket mere ro i gaderne. 

Han synes det er godt, at der bliver taget hånd om proglemstillingen omkring, hvornår festen skal slutte.

Det er dog ikke alle der er lige begejstrede for det nye udkast. Hos Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet er armene ikke ligefrem i vejret.

Her mener man ikke at det er i orden, at udsætte virksomhederne for. 

"Det er simpelthen ikke rimeligt at byde erhvervslivet, at man ikke har sikkerhed for, at det man kan drive forretning på, det også står til troende," lyder det fra Annette Hyldebrandt fra Horesta. 

Forslaget skal i første omgang behandles torsdag i Kultur- og Fritidsudvalget, hvorefter der venter et længere forløb, hvor forslaget blandt andet skal i høring. 

Udkastet til den endelige plan forventes at blive fremlagt kort efter sommerferien.

 

Anbefalet til dig