Kødbollerne må vente, men IKEA åbner

Nyheder
IKEA åbner igen. Foto: Shutterstock
Udvidelsen af genåbningen af Danmark betyder at flere butikker slår dørene op. Det gælder også for IKEA.

Mest læste i dag

Butikskæden IKEA trækker hver weekend mange danskere til butikken, men det er ikke altid kun møblerne, som danskerne valfarter til. Ofte står den på 'kötbullar' og en kop kaffe i IKEAs restaurant, men det kommer ikke til at ske lige med det samme. 

Den 27. april åbner IKEA igen for fysisk handel, det oplyser de på deres hjemmeside. De holder dog restauranten og legelandet 'Småland' lukket indtil videre.

IKEA oplyser endvidere, at de vil tage en række forholdsregler i forbindelse med genåbningen. 

"For os er det allervigtigste, at vi åbner op på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har vi iværksat en række tiltag, der skal gøre det lettere at passe godt på hinanden," skriver IKEA på deres hjemmeside. 

De passer på deres kunder ved at opsætte plexiglas ved kasserne og sørge for, at der er 40-60 standere med håndsprit i hvert varehus.

"Faktisk er varehusene så store, at vi endnu aldrig har oplevet, at der kun var 4 m2 per kunde. Selv ikke på de travleste dage med allerflest besøgende. Alligevel er vores medarbejdere opdateret på alle sikkerhedsforanstaltninger. Ikke kun i forhold til vores kunder, men også i forhold til hinanden," skriver IKEA endvidere på deres hjemmeside.

IKEA valgte kort efter Statsministerens udmelding at holde lukket for deres butikker. Flere andre store varehuse gjorde ikke det samme.

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig