Kohberg omsætter for over 900 millioner kroner: Skyldes særligt dette bager produkt

Af: Mie M.B

|

28/02/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det går som varmt brød

Lige nu læser andre også

Bagerikoncernen Kohberg, med hovedsæde i Bolderslev, har på få år formået at vende en presset økonomi til solide overskud. Hvor virksomheden tidligere kæmpede med millionunderskud, viser det netop offentliggjorte årsregnskab for 2024 en markant fremgang. Det skriver JydskeVestkysten.

Rekordoverskud og stigende omsætning

Kohberg har i 2024 opnået et overskud på 54,6 millioner kroner mod 33,3 millioner kroner året før. Omsætningen er samtidig steget til 968,8 millioner kroner. Ifølge administrerende direktør Søren Bender Egesborg er den positive udvikling drevet af to væsentlige faktorer:

"Vi har i det sidste år haft et øget fokus på vores eksport, og så har vi mange dedikerede og engagerede medarbejdere i Kohberg, som også spiller positivt ind på årets resultat."

International efterspørgsel vokser

Kohberg har i stigende grad formået at etablere sig på eksportmarkederne, hvor især wienerbrød har vundet frem. I 2024 etablerede virksomheden samarbejder med kunder i både Japan og Australien, hvilket har bidraget til væksten.

"Det er Kohbergs høje kvalitetsstandarder og det danske islæt, der gør os stærke på eksport. Vi har startet samarbejder op i Japan. I første omgang er det der, vi er i Asien, men vi kigger ind i flere markeder globalt."

Også i USA har Kohberg haft succes, og selvom mulige straftoldsændringer truer, forholder virksomheden sig optimistisk.

"Vi har en opportunistisk tilgang til eksportmarkedet. Så når vi spreder vores aktiviteter til flere markeder, så opbygger vi også en endnu sund virksomhed på sigt."

Strategisk udvikling sikrer fremtiden

I 2024 lancerede Kohberg en treårs-plan, "Time for Change", der skal styrke virksomhedens langsigtede udvikling.

"Vi har lavet en treårs-plan, hvor vi kigger ind i mere langsigtede beslutninger. Vi skal fortsat udvikle gode produkter til eksportmarkederne og til danskerne, men vi skal også investere i den videre udvikling af vores medarbejdere."

Ifølge Egesborg er medarbejdernes engagement en central del af virksomhedens succes.

"Vi har mange medarbejdere, der er enormt passionerede i deres arbejde. De brænder virkelig for det, de laver."

Anbefalet til dig