Hvis du har et ønske om at deltage mere aktivt i kampen mod klimaforandringer og passe bedre på vores klima, skal du læse med her.
Ting, som du kan gøre som forbruger
Der er rigtig mange ting, man kan gøre som forbruger for at mindske klimaforandringer og passe bedre på miljøet. Det gælder, når du rejser, eller når du handler ind. Ofte er det små tiltag, som kan gøre en rigtig stor forskel. Hvis du ikke har langt på arbejde i hverdagen, kan det gøre en stor forskel, hvis du lader bilen stå, og du tager cyklen i stedet. Man kan helt sikkert nemt komme fra A til B, uden at det nødvendigvis indebærer en køretur i bilen, og det handler i høj grad om at gøre det til en vane. Ved at tage cyklen kommer du også til at få mere motion i hverdagen. Derudover kan du også blive mere opmærksom på, hvad du spiser i hverdagen, og hvor meget af det, du smider ud. Du kan eksempelvis have en kødfri dag om ugen og måske blive bedre til kun at handle de madvarer ind, som du har brug for. Produktionen af kød udleder meget CO2, og derfor er en kødfri dag et lille tiltag, som uden tvivl vil gøre en stor forskel.
Bliv klimavenlig på arbejdspladsen
Når man møder ind på arbejdet, og man har en lang arbejdsdag med mange opgaver, er det måske ikke lige klimaforandringer, man tænker mest på. Men det bør ikke desto mindre være noget, man har med i sine overvejelser. Diverse virksomheder, store som små, har nemlig også en afgørende indflydelse på klimaet. Hvis der skal ske nogle fremskridt, bør man derfor også have klimaet med i sine overvejelser på arbejdspladsen og prøve at mindske CO2-udslippet mest muligt. Hvis du er ejer af en virksomhed eller er ansat i en virksomhed, hvor I allerede er gode til at passe på klimaet, kan du tage et kig på Klimaprofilen. Således kan I gøre jeres interessenter opmærksomme på, hvad I gør for at passe på klimaet. Det er aldrig for sent at gøre en forskel.