Kommer med advarsel: Vær opmærksom på dette, hvis du skal over grænsen i påsken

Af: Ida Hansson

|

03/04/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Påsken er en højtid, hvor mange mennesker rejser hjem til familien, og det kan give store udfordringer på vejene.

Lige nu læser andre også

Påsken står for døren, og det betyder en hel del trafik over hele landet. Nogle skal krydse landet på tværs, hvilket vil føre til kødannelser eksempelvis omkring Storebæltsbroen.

Andre tager turen sydpå - måske endda over den dansk-tyske grænse.

Mange danskere ynder nemlig at bruge påsken til at proviantere i grænsebutikkerne, hvilket selvsagt skaber trafik omkring grænseovergangene.

I denne forbindelse kommer Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi med en række råd til de danskere, som har i sinde at trille en tur over grænsen.

- Alle grænseovergange er åbne. Vi gør, hvad vi kan, for at få de rejsende hurtigst muligt igennem den stikprøvevise indrejsekontrol. Men for en sikkerheds skyld opfordrer vi borgerne til at tage højde for, at der kan opstå kø, understreger politiinspektør Jeppe Kjærgaard fra UKA Vest ifølge TV SYD.

Konkret kommer Jeppe Kjærgaard med nogle råd, hvilket skulle gøre turen mere gnidningsfri. Det gælder eksempelvis følgende:

  • Kør hjemmefra i god tid

  • Rejs sen morgen eller sen aften

  • Følg med i trafikmeldinger

Jeppe Kjærgaard gør desuden opmærksom på, at bilister kan anvende sporet længst til højre ved indrejse til Danmark (Frøslev Grænseovergang).

Sporet længst til højre er åbent for både lastbiler, person- og varebiler alle ugens dage.

Anbefalet til dig