Kommer sommeren tidligt i år? DMI med ny prognose for maj måned

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder nu ud om den kommende måned.

Lige nu læser andre også

Den kommende uge vil blive præget af højtryk i nærheden af Danmark, hvilket ser ud til at give overvejende tørt vejr med gode solchancer og lune forårstemperaturer.

Længere inde i maj er prognoserne mere usikre, dog er der tendens til noget mere ustadigt vejr, men også lidt højere temperaturer end normalt for maj.

Sådan skriver DMI i deres seneste månedsprognose.

Sol og stilhed i starten

Uge 18, som starter på mandag, begynder venligt med et højtryk, der strækker sig fra Østeuropa ind over Danmark.

Det giver roligt vejr, solstrejf og tørre forhold - især i begyndelsen af ugen. Dog trækker en svag front ind midt på ugen med lidt regn og friskere vinde fra nordvest.

Herefter er der mulighed for, at et nyt højtryk over de Britiske Øer sender tør, nordvestlig luft ind over landet, hvilket kan give enkelte solrige dage.

Alternativt kan fronter med skyer og byger dominere sidst på ugen.

Temperaturerne ligger generelt mellem 12 og 18 grader - lokalt op til 20, men lavere ved kysterne.

Gråvejr og glimt af sol

Prognoserne bliver mere usikre i uge 19.

Her er der tegn på, at mindre lavtryk øst for Danmark kan trække ustadigt vejr med sig - med skyer og byger.

En mulighed er, at højtryk kortvarigt giver tørvejr og sol, men også fronter fra sydvest kan medføre regn.

Dagtemperaturerne varierer og kan nå op til 20 grader på solrige dage, hvorfor man næsten kunne tro, at det var sommer.

Nattetemperaturer forventes mellem 3 og 10 grader.

Fortsat foranderligt

Det ustadige vejr fortsætter formentlig ind i uge 20.

Lavtryk og svage fronter fra syd eller vest kan give en blanding af skyer, regn og sol. Nogle prognoser peger dog på, at en højtryksryg fra syd kan stabilisere vejret med tørvejr og mere sol.

Temperaturerne holder sig mellem 13 og 20 grader om dagen og 5 til 12 grader om natten.

Vejret de næste tre uger bliver præget af variation og usikkerhed. Sol og tørvejr får plads, men skyer og regn sætter stadig deres præg på forårsstemningen.

Anbefalet til dig