Odsherred Kommune har været nødt til at udsende en advarsel til borgerne om et dybt hul i nær Rørvig - som en mand desværre var faldet ned i.
Hullet er opstået ud for Flyndersø lidt nord for den populære ferieby Rørvig.
"Vi har her i eftermiddag af Naturstyrelsen fået besked om, at der er en mand, der på en gåtur på stranden er faldet i et dybt hul ved Kattegat Strandvej mellem de to huse ud for Flyndersø," skriver Odsherred Kommune i et Facebook-opslag torsdag ifølge B.T. og tilføjer:
"Manden er ikke kommet noget til, men mistede efter sigende sin telefon og var meget chokeret over oplevelsen," fortsætter kommunen på Facebook.
Odsherred Kommune formoder, at hullet i sandet er opstået naturligt som følge af vandstrømme og erosion – og at der efterfølgende er aflejret tang og sand over hullet.
Derfor skal du altså holde hovedet koldt, hvis du skal forbi de to huse ud for Flynders.
Små huller i sandet dannes jævnligt, men huller så store som det lige nord for Rørvig er sjældne.
Og advarslen kommer desværre ikke alene.
Det er nemlig ikke mere end få dage siden, at et et vandværk i Odsherred Kommune har fundet bakterier i drikkevandet.
I advarslen lød det således, at man skulle koge vandet.
Det var Høve Strands Vandværk, som har fundet enterokokker i sit drikkevand
Enterokokker er en bakterie, som kan indikere fækal forurening.
Man bekræfter samtidig, at man tidligst vil ophæve påbud om kogeanbefaling, når der foreligger en ren prøve.