Prins Harry ser ulykkelig ud og ligner en med hjemve i Californien, hvor Meghan Markle forsøger at skabe det perfekte LA-liv for parret, siger en kongehus ekspert.
Kommentarerne kom, efter at hertugen og hertuginden af Sussex fløj tilbage til USA efter deres korte periode i Storbritannien til dronningens jubilæum i starten af denne måned.
Det tidligere royale par, bor i det eksklusive kvarter Montecito i et palæ til 95.000.000 danske kroner, og for nylig blev Meghan fotograferet, mens hun så Harry spille polo i deres lokale klub.
På trods af deres luksuriøse livsstil, regner kongehus eksperten Duncan Larcombe dog med, at Harrys selvvalgte eksil kører ham ned.
Ifølge Daily Star har kongehus eksperten sagt:
“Han virker for mig til, at have hjemve. Harry spiller pludselig polo igen og drikker med sine nye venner, alt sammen ting, han plejede at nyde at lave i Storbritannien.”
“Meghan hepper på ham på sidelinjen og er med til at skabe dette perfekte LA-liv for ham, for at opveje for det, han har opgivet i Storbritannien. Men noget ser ikke ud til at være rigtigt. Han ser ulykkelig ud.”
“Han lever derovre i selvvalgt eksil, men Harry er en meget social person.”
“I sine formative år havde han masser af venner, herunder sin nu fremmedgjorte bror William, og tilbragte altid tid sammen med dem. Han må nogle gange spekulere på, om alt, hvad han har opgivet, har været det værd.”
I januar i år, var det to år siden, at Harry og Meghan sensationelt meddelte, at de stoppede livet som arbejdende medlemmer af den kongelige familie.
To måneder senere hoppede de på et fly til Los Angeles.
Siden da har parret angiveligt samlet en lang liste af berømte venner, der bor i Montecito, herunder Orlando Bloom og Katy Perry, hvis børn siges, ofte at lege med Archie og Lilibet.