Kongehuseksperter spår: Tronskiftet vil sætte dette forhold under pres

Af: Mie M.B

|

12/01/2024

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Kommunikationen kan se helt underledes ud for det fremtidige kongehus

Lige nu læser andre også

Kongehuset ser ud til at ændre sin tilgang til medierne, og ifølge to kongehuseksperter vil vi opleve en mere tilbagetrukken kongefamilie i fremtiden. Kim Bach og Jakob Steen Olsen forudser, at med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary som kongepar vil pressen opleve et mere begrænset adgang til kongehuset. Kommunikationen forventes at ske primært gennem sociale medier, hvor kongehuset kan bevare større kontrol. Det skriver TV2.

Eksperterne mener, at kongehuset ønsker at undgå gentagelsen af "kiksede" presseoptrin fra de seneste år, hvor kongefamilien har været i centrum for kritiske spørgsmål fra medierne. Blandt de nævnte episoder er kronprinsesse Marys undvigende svar om mobning på Herlufsholm Kostskole og kronprins Frederiks manglende klarhed om sit VM-besøg i Qatar.

Kritikken mod kongehuset er steget markant de seneste fem år, og eksperterne påpeger, at også seriøse medier som Berlingske og TV 2 har været mere kritiske. Med det nye tronskifte vil forholdet mellem pressen og kongehuset således kommer under pres såfremt kongehuset følger en mere lukket strategi.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, har tidligere omtalt mediernes dækning som "helt urimelig og fuldstændig unuanceret" og antydede behovet for en mere tilbagetrukken tilgang.

Kommunikations- og omdømmeekspert William Atak advarer om, at en mindre synlig kongefamilie kan påvirke tilliden og opbakningen fra befolkningen. Han påpeger, at selvom undladelse af svar på spørgsmål kan skabe mistillid, kan det være mindre skadeligt end at stille op og ikke håndtere det godt.

Til trods for forventede ændringer i medieinteraktion forbliver opbakningen til kongehuset stabil ifølge en nylig Megafon-måling, hvor 84 procent mener, at det er rigtigt, at dronning Margrethe træder tilbage, og 55 procent forventer, at opbakningen vil forblive uændret.

Anbefalet til dig