Hans Majestæt Kongen er sygemeldt og indlagt på Rigshospitalet.
Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Kongen har fået konstateret en infektion, der skal behandles, og bliver derfor på hospitalet et par dage.
Tilstanden er stabil. Sådan lyder meldingen fra slottet på nuværende tidspunkt.
Kong Harald skulle i eftermiddag have deltaget i markeringen af befrielsesdagen og den nationale veterandag på Akershus fæstning sammen med kronprins Haakon, men måtte aflyse det.
Kronprinsen deltager som planlagt.
Kong Harald skal efter planen modtage Italiens præsident Sergio Mattarella på et statsbesøg i Norge senere på ugen. Det skriver Dagens.no.
Den norske konge har haft gentagende besøg på sygehuset. Tilbage i 2022 blev han indlagt - også på grund af en infektion, og igen 2020, hvor han gennemgik en hjerteoperation, og fik indsat en ny hjerteklap.