Kronprins Frederik får en meget markant rolle i Paris i midten af oktober.
Kongehuset bekræfter nemlig nu, at han den 14. oktober deltager ved præsentationen af ruten til Tour de France 2022, der som bekendt bliver indledt i Danmark med en enkelstart i København, hvorefter anden etape strækker sig fra Roskilde over Storebæltsbroen til Nyborg og tredje etape videre fra Vejle til Sønderborg.
Men ikke nok med det, så bliver det ligeså bekræftet, at Frederik også er blevet udvalgt til at stå i spidsen for en dansk erhvervsdelegation af virksomheder, som alle arbejder med sundhed, cykling og bæredygtighed.
Det skriver BILLED-BLADET.
Spydspids i Paris
Kronprins Frederik vil, sammen med erhversminister Simon Kollerup samt borgmestrene fra de fem danske byer, der er involveret i turen, være at finde i Paris, når Christian Prudhomme, løbsdirektør, afslører den samlede rute for verdens største cykelløb.
Kronprinsen kommer således til at være en del af afsløringen, når Danmark kommer i fokus, når han skal fortælle om de første tre etaper.
Kronprins Frederik skal efterfølgende besøge blandt andet Danmarkshuset på Champs-Élysées, hvor Dansk Industri og Udenrigsministeriet værter et erhvervsfremstød omhandlende blandt andet cykelinfrastrukturen i København.