Kongehuset dropper folkeskolen: Sender prinser og prinsesser på skole i udlandet

Nyheder
Kronprinseparret fortalte onsdag, at de sender deres børn på skoleophold i udlandet. Foto: Shutterstock
Onsdag kunne Kongehuset fortælle, at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary har besluttet, at deres fire børn næste forår skal på et ophold på en skole i Schweiz.

Lige nu læser andre også

Beslutningen vakte opsigt, da de royale børn indtil nu har gået på folkeskolen Tranegårdsskolen, der ligger i Hellerup nord for deres hjem på Amalienborg i det centrale København. Den beslutning har vakt glæde i befolkningen, da det har vist, at selvom prinse og prinsesser lever et anderledes liv bag slottenes mure, så er de alligevel - i et eller andet omfang - i øjenhøjde med befolkningen. 

Til foråret ændres det dog for en periode. Her deltager de fire børn nemlig i et kortere ophold på en international skole. Navnet er endnu ikke kendt af offentligheden, men hoffet fortæller, at skolen har en international profil.

Kronprinseparret ser det som en gave

Tidligere på onsdag havde hoffet ingen kommentarer til beskeden. Det er dog lykkedes TV2 at få Kronprinsesse Mary til at knytte en kommentar til den opsigtsvækkende beslutning. 

“Det er rigtigt. Det er noget, der er under planlægning. Et kort ophold på en international skole. Vi ser det som en gave til vores børn, hvor de kan være sammen om det, og en gave, de har med sig resten af livet,” siger hendes kongelige højhed, Kronprinsesse Mary, til tv-stationen.

Alle kronprinsparrets fire børn skal af sted på opholdet. Det drejer sig om: Prins Christian på 13 år, den et år yngre prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, som begge er 8 år.

Anbefalet til dig