I år kan man få sjette gang følge med i den digitale julekalender, som kongehuset lancerer - og i år er den med til at markere et jubilæum.
Kongerækken i Danmark bliver nemlig omdrejningspunktet i den nye julekalender.
Det bekræfter Kongehuset i en pressemeddelelse.
Nyt er det dog ikke, at man igen vil kunne nyde dronningens håndlavede nisser, som bruges til at illustrere fortællingen om nogle af de mange, der har siddet på tronen før dronning Margrethe.
Temaet kommer dog også til at markere, at dronningen til januar næste år vil kunne fejre, at hun har siddet på tronen i 50 år.
"Juleeventyret bringer dermed fortællinger om nogle af de mange majestæter, som har siddet på den danske trone forud for Dronningen, og således markerer julekalenderens tema samtidig, at Dronningen i januar 2022 har 50-års regeringsjubilæum," kommer det i pressemeddelelsen.
Julekalenderen vil man kunne følge på kongehusets profiler på de sociale medier Instagram og Facebook, men man vil også kunne følge med på kongehusets hjemmeside.
Den første låge åbnes onsdag morgen klokken 7.30.
Fokus på rigsfællesskabet
Sidste års julekalender satte fokus på rigsfællesskabet ved dronning Margrethe, der sendte en nissepige på en rejse til Grønland og Færøerne.
Kongehusets julekalender har tidligere sat fokus på historier om konger, dronninger, prinser og prinsesser.
81-årige dronning Margrethe skal fejre jul på Marselisborg Slot i Århus, hvor hun vil få selskab af kronprinsfamilien.