Den 9. februar meddelte Kongehuset, at dronning Margrethe var blevet testet positiv for coronavirus.
Det betød, at den 81-årige danske dronning var nødt til at gå i isolation. Det besluttede hun at gøre på Christian IX's Palæ på Amalienborg, hvor hun har opholdt sig lige siden.
Nu lyder det dog, at hun igen kan fortsætte med sine planlagte aktiviteter, da hun er af en læge er blevet vurderet rask. Det betyder, at hun kan ophæve sin isolation.
"Efter at have haft et mildt forløb med COVID-19 har en læge i dag vurderet, at Hendes Majestæt Dronningen kan ophæve sin isolation," skriver Det Danske Kongehus til et opslag på deres officielle Instagram-konto.
Foto: Instagram
At dronning Margrethe endte med at blive testet positiv for coronavirus den 9. februar, betød at hun ikke kunne holde sin ferie, som planlagt. Hun havde nemlig planlagt en ferie til Norge, som hun endte med at måtte aflyse.
"Dronningen udviser kun milde symptomer og opholder sig nu i Christian IX’s Palæ på Amalienborg. Dronningens planlagte vinterferie i Norge, der skulle være påbegyndt i dag, aflyses," skrev Kongehuset i en pressemeddelelse den 9. februar.
Hendes Majestæt Dronningen er blevet vaccineret tre gange mod coronavirus. Det tredje og sidste stik modtog hun i slutningen af november sidste år.
Dronningen er dog ikke den første person i det danske kongehus, der har været smittet med coronavirus. Tidligere har både kronprinsesse Mary og prins Christian været ramt af den smitsomme virus.