Kongehuset melder ud om kronprinsesse Mary: Sådan kommer det til at foregå

Af: Julie Møller

|

03/12/2021

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Dagen vil blive markeret med en række begivenheder.

Lige nu læser andre også

Lørdag den 5. februar 2022 fylder kronprinsesse Mary 50 år. 

I den forbindelse vil kronprinsessens runde fødselsdag blive markeret med en række begivenheder i begyndelsen af januar og februar.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Det officielle program for fødselsdagen byder blandt andet på en tur på Koldinghus i Kolding for kronprinsesse Mary. Mandag den 31. januar åbner udstillingen ’Mary og Kronprinsesserne’ på Koldinghus, der tegner et portræt af Kronprinsessen og Kronprinsessens forgængere i Glücksborg-slægtens historie og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix.

Derudover vil kronprinsesse Mary også være til stede på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot den 3. februar ved åbningen af udstillingen ’H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972 – 2022’, som fortæller om Kronprinsessens personlige historie og betydning for det danske kongehus og Rigsfællesskabet gennem billeder, portrætter, dragter og personlige genstande. I forbindelse med udstillingsåbningen vil et nyt portræt af kronprinsesse Mary blive afsløret.

Fest på Rosenborg Slot 

Fredag den 4. februar samles gæster på Rosenborg Slot til gallataffel i anledning af Kronprinsessens fødselsdag. Dronning Margrethe er vært for taflet, hvor blandt andet den kongelige familie og repræsentanter for det officielle Danmark deltager.

Foto: Frederic Kern Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix

Andre begivenheder i forbindelse med 50-års fødselsdagen offentliggøres senere, oplyser kongehuset.

 

 

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig