Nu er det tid til at træde varsomt.
Tivoli har netop udsendt en advarsel til danskerne via den populære app 'Mit digitale selvforsvar'. Grunden til at Tivoli nu har bedt om danskernes opmærksomhed skyldes, at der er svindlere på spil.
Der hersker ikke nogen tvivl om, at en tur i Tivoli er noget, som de fleste danskere nyder, og derfor kan det også være fristende at slå til, hvis man ser et godt tilbud eller en konkurrence, hvor der er adgangsbilletter på højkant.
Tivoli meddeler i advarslen, at de er bekendte med en falsk side, som opererer i deres navn, hvorfor danskerne skal være på vagt, når de støder på Tivolis navn.
Tivoli skriver videre, at de aldrig beder om betalingsoplysninger, hvis de afholder en konkurrence, og at du skal kontakte din bank, såfremt du har afgivet dine betalingsoplysninger til den falske side.
Herunder kan du læse hele den advarsel, som Tivoli har udsendt.
"Vi er bekendte med en falsk side, der udgiver sig for at være Tivoli. Vi vil derfor gerne understrege at siden, websitet og billetterne INGEN tilknytning har til Tivoli.
Vi fraråder at I klikker på noget eller på anden vis interagerer med dem - dog kan I hjælpe os ved at gå ind og anmelde siden/opslaget, hvis I bliver mødt af det i jeres feeds.
Generelt ville Tivoli aldrig afholde konkurrencer, hvor vi beder om betalingsoplysninger. Har du afgivet dine betalingsoplysninger til den falske side, så anbefaler vi dig at kontakte din bank."
Herunder kan du se et eksempel på et falsk opslag:
Foto: Mit digitale selvforsvar
Her kan Mit digitale selvforsvar hentes
Mit digitale selvforsvar er gratis og findes til både iOS og Android-enheder.
Via appen kan du på din telefon eller tablet holde dig opdateret på de nyeste digitale trusler.