I november sidste år blev 'Nybyggerne'-parret, Sunnvá Dahl Høgfeldt og Martin H. Olsen, forældre for første gang til sønnen Kristian Dahl Høgfeldt.
Deres lille søn, som har fået navnet Kristian efter sin morfar, oldefar og tipoldefar, tager dog ikke på som han burde - og det har gjort den unge mor bekymret. Det fortæller hun i et opslag på sin Instagram-profil.
"Vi havde besøg af sundhedsplejersken i dag og K bestod alle tests pånær vægttesten. Han har nærmest ikke taget på i vægt siden slut november. Han er dog vokset som han skal og ligger stadig over gennemsnittet i længde. Det gør han tilgengæld ikke i vægten mere," skriver Sunnvá Dahl Høgfeldt til opslaget og fortsætter:
"Som jeg kan forstå, kan der være mange årsager til det, og vi har fået en tid hos lægen allerede i morgen for at han kan blive undersøgt nærmere. Selvfølgelig bliver jeg som mor bekymret for, at jeg ikke har gjort det godtnok. Jeg håber ikke, at det er noget alvorligt men hellere, at hans vægt bare er begyndt at stabilisere sig ved gennemsnit fremfor over gennemsnittet.
Sundhedsplejersken sagde dog, at vi har gjort alt rigtigt ift. amningen, så vi må se hvad lægerne siger i morgen."
Desuden spørger hun sine følgere på det sociale medie om, der er andre, hvis babyer har kæmpet med vægten.
Siden hun delte opslaget, er det væltet ind med tilbagemeldinger og kommentarer.
Se hele opslaget herunder eller ved at trykke på dette link.