Kort efter foruroligende melding fra DMI: Nu udsendes opfordring til befolkningen

Nyheder
Foto: LB Forsikring
Danskerne skal tage sig i agt.

Lige nu læser andre også

Solen skinner de fleste steder i landet, men alligevel er der grund til at være særlig opmærksom på vejret i løbet af dagen, da der er varsel om skybrud flere steder i landet.

Hvis man bor i et af de områder, der kan blive ramt, kan man selv være med til at forebygge skader.

”Skybrud overrasker ofte, fordi de kommer meget pludseligt og også meget lokalt. Vi ved af erfaring, at når man bliver ramt af et skybrud, kan det forårsage store skader på særligt boligen,” siger Sune Bille Larsen, der er Chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring, og fortsætter:

Det kan være belastende, da det tager tid at udbedre skader i for eksempel en kælder. Vi vil derfor gerne minde alle om, at man kan forebygge skader med forholdsvist simple tiltag."

LB Forsikring har derfor delt et par gode råd i en netop udsendt pressemeddelelse.

Gode råd til at forebygge skybrud og kraftig nedbør

  • Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer

  • Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet

  • Opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere – det kan du med fordel gøre hele året

  • Fjern løse tæpper

  • Rens dine tagrender, tagnedløb, nedløbsbrønde og udendørs afløbsriste for blade og evt. affald. Tjek lysskakter, og få dem renset

  • Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud eller et kraftigt regnvejr, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.

Er uheldet ude?

Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, kraftigt regnvejr eller stormvejr, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab.

Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.

  • Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting

  • Fjern det indtrængende vand – er det kloakvand, der er trængt ind i dit hus, er det dog vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab for at rekvirere et skadeservicefirma, da arbejdet med kloakvand kan være sundhedsskadeligt

  • Flyt de ting, som er blevet våde

  • Fjern våde gulvtæpper og lignende

  • Kig rundt om huset, er det sket skader på tag, vinduer eller andre bygningsdele under stormen

  • Undersøg om der er træer, der er rådne eller på anden måde i fare for at vælte i forbindelse med en næste storm

  • Fjern om muligt løse tagsten

  • Kig op på dit loft, hvis det er muligt. Er der kommet vand ned eller er der huller.

Du kan læse mere om den udsendte risikomelding i artiklen herunder.

Anbefalet til dig