Kort efter hård kritik: Nu taler Malte Ebert ud

Nyheder
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Malte Ebert svarer nu på den hårde kritik.

Lige nu læser andre også

Danske Malte Ebert, der tidligere i sin musikkarriere optrådte under navnet Gulddreng, optrådte forleden på Det Kongelige Teater med sit nye show ‘Malte Ebert: Mellem himmel og jord’.

Tilsyneladende var showet ikke noget, der fornøjede Politikens anmelder, der ikke var just imponeret.

Den endelige dom lød på to stjerner til Malte Eberts show, og det er han bestemt ikke tilfreds med.

I kølvandet på den dårlige anmeldelse har den 28-årige Malte Ebert nu reageret på Politikens anmeldelse i et opslag på sin Instagram:

“De sætter spørgsmålstegn ved, om jeg nogensinde bliver “popstjerne” i eget navn, når jeg ikke vælger enten at skrive inderlige popsange eller at være skør og sjov. At måden, jeg synger på, i bedste fald er uinteressant”, starter han opslaget ud.

Malte Ebert er dybt uenig i anmeldelsen, og han mener, at han har fundet nøglen til, hvordan han skal tilfredsstille publikum på alle parametre til sine shows:

“Ironisk nok så synes jeg, at jeg netop har fundet mit sted og hviler i alt, hvad jeg rummer — der, hvor jeg både kan give publikum noget at grine af og blive rørt over”, skriver han.

Den 28-årige sangstjerne imponerede ikke Politikens anmelder, men flere danske kendisser kan ikke få armene ned over ham.

Rasmus Bjerg har blandt andet kommenteret opslaget, som i skrivende stund har 7.500 likes:

“For alt i verden, fokusér på dem der elsker dig, dem du giver en god oplevelse. Der er altid nogen vi ikke rammer, pyt bare pyt…Gå med din mavefornemmelse og det der er dig. Alt andet er så ligegyldigt- den erkendelse ville jeg idag ønske jeg var nået frem til noget tidligere….keep up- du gør det fantastisk, champ”, skriver han på opslaget.

Mads Steffensen er heller ikke bleg for at fortælle Malte Ebert, hvor stor en fan han er:

“Vild med dig!”, skriver han i kommentarfeltet på det omtalte Instagram-opslag, som du kan se ved at klikke her.

Anbefalet til dig