Tiden skal ikke spoles længere tilbage end til igår, onsdag, klokken 12, hvor politiet løftede sløret for, at den 32-årige fra kidnapningssagen nu er sigtet for mordet på Emilie Meng samt et andet overfald på en 15-årig pige.
Siden han blev anholdt i forbindelse med kidnapningssagen, hvor han frihedsberøvede en 13-årig pige, har medierne dækket sagen tæt. Sagen har den 32-åriges naboer og genboer har fulgt tæt.
Sådan skriver SE og HØR.
De nye sigtelser mod den 32-årige sendte chokbølger gennem hele landet på trods af, at der i ugens løb havde været flere gisninger om, at han kunne have forbindelse til tidligere sager.
En genbo til den 32-årige sigtede fortæller til SE og HØR, at hun ikke har set ham udenfor sin dør siden september 2021, hvor de ellers har boet skråt over for hinanden.
Yderligere forklarer genboen, Tugba, der ikke ønsker at få sit efternavn publiceret, at den 32-årige sigtede ikke var en del af fællesskabet, og at han ikke talte med nabolagets øvrige beboere.
Da den dystre sandhed blev afsløret om huset og dets ejer, fik nabolaget sig derfor noget af en forskrækkelse.
I kølvandet på den 13-årige piges forsvinden havde flere af områdets beboere været ude for at lede efter den 13-årige pige lørdag aften.
Dagen efter, søndag, måtte de se den uhyggelige sandhed i øjnene, da pigen blev fundet i et af nabolagets huse.
Dog er den forfærdelige episode ikke noget, der skræmmer livet af genboen, Tugba:
“Men vi er ikke utrygge ved at bo her. Man kan jo ikke styre, at man har én dårlig nabo på vejen”, udtaler hun til SE og HØR.