Kort inden finalesæson: 'Badehotellet'-stjerne deler trist nyt

Nyheder
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Nu deler han den triste meddelelse.

Lige nu læser andre også

En stjerne, der er kendt fra flere af 'Badehotellets' øvrige sæsoner, deler nu en trist nyhed med danskerne.

Med den bragende succes som TV 2 har haft med den populære serie ‘Badehotellet’, skulle man tro at public service-stationen ville blive ved med at spytte afsnit ud, indtil solen brænder ud.

Men de faste seere har desværre måtte sluge den hårde sandhed: den kommende 10. sæson bliver også den sidste gang, der bliver budt velkommen indenfor på Andersens Badehotel i Skagen.

Det bliver derfor en sørgelig afsked med en lang række karakterer, hvor en god håndfuld af dem vender tilbage til, hvad der formentlig bliver en seriefinale, der går ud med et brag.

Men én af de mange skuespillere får ikke muligheden for at vinke farvel til sin karakter, skriver Se og Hør.

Der er tale om Andreas Jebro, der spiller modstandsmanden Claus Villumsen i den populære serie – og det er med en klump i halsen at han må dele den triste nyhed.

"Jeg har lavet en anden tv-serie, som også kommer til januar. Og det vil sige, jeg slet ikke er med i sæson 10. sæson", kunne Andreas Jebro afsløre til mediet, da han blev mødt på den grønne løber til premiere på musikforestillingen “Natasja” torsdag aften i Operaen.

39-årige Jebro fik sin debut i hitseriens ottende sæson, men desværre får han ikke mulighed for at dele den endelige afsked med serieuniverset sammen med resten af kollegerne.

"Det er vemodigt, for jeg ville gerne have leget med, men sådan skulle det ikke lige være i den historie, som de fortæller i denne sæson", fortæller han afsluttende og takker for, at der var plads til ham på den store produktion.

Hvornår den kommende finalesæson udkommer, vides endnu ikke. Dog kan seere glæde sig til Jebros kone, Amalie Dollerup, der i den tiende sæson endnu engang vender tilbage i rollen som Amanda.

Anbefalet til dig