Regionerne har ikke formået ikke at overholde målsætningen om at behandle 90 pct. af kræftpatienter til tiden. En ny årsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at for andet år i træk gennemføres markant færre kræftforløb til tiden.
I 2022 gennemførte regionerne 74 pct. af alle kræftpakkeforløb inden for den lægeligt begrundede forløbstid. I 2021 var tallet 76 pct., mens det året før var 81 pct.
Det svarer til, at knap 7.000 behandlingsforløb i 2022 varede længere, end det er fagligt begrundet i pakkeforløbene
Kun én gang tidligere har målopfyldelsen for kræftpakkerne været lavere end i 2022 og det var i 2013, da man begyndte at måle.
- Det er stærkt foruroligende. Vi har gennem nogle år nu set udviklingen gå den gale vej, og nu er den historisk lav. Den nye rapport bekræfter vores bekymring om, at presset på sygehusene nu har nået de livstruende sygdomme, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Derfor er Jesper Fisker tilfreds med, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i dag, mandag, udtaler til Jyllands-Posten, at ”vi skal til lommerne, og der er brug for den helt store pengepung” til oprustning af kræftområdet.
- Der er brug for, at der bliver investeret massivt i vores sundhedsvæsen, så vi kan få mere personale og behandle patienterne rettidigt, siger Jesper Fisker i en pressemeddelelse.
Brystkræft trækker ned
Især på brystkræftområdet er der fortsat massive problemer i de sjællandske regioner. Den lægefagligt begrundede forløbstid for et brystkræftpakkeforløb, hvor behandlingen er operation, er 27 dage.
Men Region Hovedstaden formåede kun at gennemføre 38 pct. af brystkræftforløbene inden for tidsfristen sidste år. I 2021 var tallet 54 pct.
I Region Sjælland lå tallet på 36 pct. i 2021. Der har man løftet sig en smule i 2022 til 46 pct.
Kræftens Bekæmpelse anerkender, at de to regioner på Sjælland prøver at løse udfordringerne, men det afspejler sig desværre ikke i tallene for 2022.
- Det er utilfredsstillende, at så mange kvinder har ventet for længe. Kræft er en akut sygdom, hvor tid er afgørende. Jo længere man venter på at komme i behandling, jo dårligere er prognosen. Det er jo derfor, at man har indført de lægefagligt begrundede forløbstider, forklarer Jesper Fisker.
Hvilke kræfttal retter Kræftens Bekæmpelse sig efter?
I øjeblikket er der stor opmærksomhed på ventetidssagen fra mave-tarmkræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor der er problemer med at overholde de maksimale ventetider, som er en patientrettighed.
- Kræftpatienterne har ret til at blive behandlet 14 dage efter, de har samtykket til behandlingen, og de rettigheder skal overholdes, understreger Jesper Fisker.
Den nye årsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen måler graden af opfyldelse af forløbstiderne, som er lægefagligt begrundede og ikke er omfattet af patientrettigheder.
- Grunden til, at Kræftens Bekæmpelse også følger forløbstiderne, er, at de giver et billede af, hvordan det går med at behandle kræftpatienter til tiden, da pakkeforløb måler tiden fra henvisning til behandling. Det gør de maksimale ventetider ikke. Årsrapporten viser dog ikke, hvor mange dage forløbene varer ud over forløbstiderne, forklarer Jesper Fisker.
Derfor har Kræftens Bekæmpelse bl.a. foreslået Sophie Løhde, at monitorering af pakkeforløb laves om, så det kan følges, hvor mange dage de patienter, der ikke behandles inden for de fagligt begrundede forløbstider, venter.
Ministeren har som konsekvens af AUH-sagen igangsat en kulegravning af kræftområdet, og det er i den sammenhæng, Kræftens Bekæmpelse er kommet med forslaget.
