Krav om mundbind i supermarkeder og på restauranter kommer nærmere

14/09/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Det tyder på, at vi bevæger os tættere på flere krav om mundbind.

Mest læste i dag

Det er stadig ikke så længe siden, at kravet om mundbind i alt kollektiv trafik blev indført. Måske er du ved at vende dig til at mundbind er en fast del, af de ting som skal smides i tasken, inden du forlader hjemmet for at tage med offentlig transport. Alt tyder på, at vi inden længe skal huske mundbindet i flere situationer. 

Måske bliver der inden længe, også krav om, at vi skal bære mundbind i både supermarkeder og på restauranter. Det skriver DR, som kan oplyse at flere parter fra både supermarkeds- og restaurationsbranchen, har bekræftet over for dem, at de lige nu er dialog med myndighederne om, hvorvidt at mundbind kan være en mulighed fremadrettet. 

Mange bække små

Hans Jørn Kolmos som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, fortæller at selve dét at bruge mundbind i supermarkeder i sig selv, ikke gør en kæmpe forskel - men det betyder ikke, at det ikke kan være en god ide. 

Det at bære mundbind i supermarkeder og på restauranter har i sig selv ikke den store effekt, men hvis man ser på tiltagene med eksempelvis mundbind flere steder. som en helhed - så vil det have en stor effekt på den lange bane. Så derfor mener eksperten at man meget vel kunne indføre det.

Allan Randrup Thomsen som er professor i virologi på Københavns Universitet, stemmer i og mener også at det ville give god mening. Dog minder han i samme ombæring om, at mundbind ikke må være en erstatning for de andre gode tiltag. Selvom man bærer mundbind, skal man stadig huske at have god håndhygiejne og holde den anbefalede afstand.

Han ser også på udviklingen af borgernes adfærd, hvor han fortæller at vi i foråret var dygtige til at holde afstand i supermarkederne - men nu er vi begyndt at slække på det. Derfor mener han, at mundbind kunne være en god påmindelse om, at vi stadig skal huske at holde afstand. Desuden viser studier at mundbind har en effekt i et eller andet omfang - trods at forskellige studier viser forskellige resultater på, hvor stor effekten er.

Er klar til at indføre krav

John Wagner som er direktør for De Samvirkende Købmænd og som er repræsentant for flere supermarkedskæder, så er de klar til at indføre et krav om mundbind, hvis det bliver nødvendigt. 

“Vi har haft på fornemmelsen gennem længere tid, at det kunne være det næste, der stod på dagsordenen. Hvis myndighederne og politikerne synes, at det er det næste skridt, vil vi selvfølgelig følge det påbud, der kommer,” siger han.

Dog er der nogle praktiske problematikker, som han håber der kan opnås enighed omkring. Blandt andet at medarbejderne kan være fritaget for brugen af mundbind, uden for butikkens åbningstid - som når der eksempelvis klargøres fra morgenstunden.

 

 

Anbefalet til dig