Krigsfange blev udsat for tortur i Rusland: "Jeg vil aldrig mere høre en ABBA-sang igen"

Nyheder
Foto: Instagram/@r0ogie
Foto: Instagram/@r0ogie
Han blev udsat for lidt af hvert.

Lige nu læser andre også

Shaun Pinner, der blev holdt som krigsfange i Rusland, afslører nu, at han blev udsat for lidt af hvert, mens han sad i fangenskab. 

Torturen, han blev udsat for, indebar blandt andet, at han blev stukket ned. Men han afslører herefter, at især én torturmetode har medført, at han nu har et indædt had til ABBA. 

Pinner, der havde kæmpet for Ukraine i Donbas-regionen, blev tilfangetaget i april under belejringen af Mariupol.

Og i kølvandet af at have siddet i russisk fangenskab i seks måneder, fortæller han nu, at der blev taget flere forskellige torturmetoder i brug. 

Ifølge Pinner blev han blandt andet tvunget til at udholde lange sessioner af ABBA's "Mamma Mia".

Han hævder, at sangen kørte i et helt døgn, før der igen blev slukket. 

"Jeg troede, at jeg skulle dø. De sidste seks måneder har været de værste dage i mit liv," siger han til The Sun og tilføjer:

"Jeg vil aldrig mere høre en ABBA-sang igen. Jeg hadede dem alligevel, så det var ærligt talt tortur. Men jeg er bare så heldig at være hjemme igen."

Han omtaler også det forfærdelige øjeblik, hvor han måtte ringe til sin kone for at tage afsked med hende.

"Jeg vidste, at det var slemt, så jeg ringede til min kone og gav hende min dødsbesked. Men hun græd ikke engang," kommer det fra Shaun, som efterfølgende tilføjer:

"Hun råbte bare, at jeg var en kriger, og at jeg ville overleve. Det var de sidste ord, jeg hørte fra hende, og de fik mig til at fortsætte."

Shaun fortæller slutteligt om sin tilfangetagelse, at han først blev klædt af, hvilket blev opfulgt af "20 minutters tæsk".

Shaun Pinner var en del af fangeudvekslingen, som blev formidlet af Roman Abramovich, en russisk oligark og tidligere ejer af Chelsea Football Club.

Anbefalet til dig