Krisemøde: Frygter vaccine ikke vil virke

19/12/2020

Mathias Busekist

De frygter, at en muteret udgave af coronavirus slår rod.

Mest læste i dag

Storbritannien er på den anden ende på grund af frygten for en muteret udgave af coronavirus, som smitter mere end andre varianter.

De frygter også, at den kommende vaccine ikke vil virke mod den muterede udgave.

Det skriver B.T. 

"Den nye mutation smitter hurtigere end andre coronatyper. Det forlyder, at man overvejer at lukke Storbritannien helt ned," siger Jakob Illeborg til B.T. 

Boris Johnson har for nylig holdt krisemøde med sit kabinet om corona-situationen, herunder også den nye variant. 

"Uden at gøre det mere dramatisk end det er, så holder de ikke krisemøde lige før jul, og med Brexit hængende om ørerne, uden grund. Flere britiske aviser kalder det 'alarmerende'," siger han.

Daily Telegraphs kilde fortæller, at der kan være flere restriktioner på vej - blandt andet forbud mod at rejse ind og ud af London. 

London blev lukket ned tirsdag med kort varsel, da der er tale om en eksponentiel spredning i byen. 

Det er da heller ikke svært at se, at England, og især London, er hårdt ramt. Londons gader er tomme, pubber er lukkede, og der er ingen englændere at finde på stadion, når der spilles fodbold. 

"London er en spøgelsesby, men englænderne er også klar over, at der skal gøres noget, for at det ikke stikker af," siger Jakob Illeborg til B.T. 

De sammenligner den nye mutation med den, man fandt i mink i Danmark, hvilket var med til, at man gav ordre om, at alle landets mink skulle aflives. 

De ved dog ikke, hvor mutationen stammer fra. 

Matt Hancock, den britiske sundhedsminister, har understreget, at der ikke er belæg for, at den muterede variant kan trode de godkendte vacciner. 

Der er i Danmark konstateret ni tilfælde af den muterede variant.

Anbefalet til dig