Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kritikken hagler ned over Danske Bank

Kritikken hagler ned over Danske Bank

Kritikken hagler ned over Danske Bank
Foto: Shutterstock

Kunderne får ikke nogen renter for at have sine penge stående på en almindelig lønkonto.

Danske Bank trækker nu overskrifter efter at have annonceret en rekordstor indtjening fra nettorenteindtægter, som nåede op på hele 35 milliarder kroner i det forløbne år.

Det store beløb har vakt stor utilfredshed blandt politikere på Christiansborg, hvor banken er blevet hård kritiseret for at tjene penge på kunders indestående.

Det skriver Ekstra Bladet.

Pelle Dragsted, der er politiske ordfører for Enhedslisten, udtrykker sin skuffelse over bankens ageren, som han ser som en direkte udnyttelse af danske kunder:

“Jeg synes, det er noget svineri. Det er penge lige op ad lommen på danskerne. Der er intet, der handler om, at banken er blevet dygtigere eller mere effektiv”, siger han.

Han understreger, at bankens overskud ikke skyldes forbedringer i effektivitet, men snarere en strategi, hvor kunderne modtager minimal rente, mens banken selv nyder godt af højere renter fra Nationalbanken.

SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er enig med Pelle Dragsted i kritikken og betegner situationen som ‘afskyelig’.

Banken selv forsvarer indtjeningen med følgende:

“Stigningen skyldtes hovedsageligt højere indtægter fra indlån som følge af vores pristiltag og renteudviklingen samt udviklingen af nye produkter”, lyder det.

Som modsvar til kritikken argumenterer Danske Bank for sin konkurrencedygtighed og sit fokus på at tilbyde kunderne værdi gennem et bredt udvalg af finansielle produkter og rådgivning, herunder alternativer til traditionelle indlånsprodukter.

Kunderne i Danske Bank får nul procent i rente på normale lønkonti, mens Nationalbanken tilbyder bankerne en rente på 3,6 procent.

Ads by MGDK