Kritikken hagler ned over DR: ‘En alvorlig overskridelse af de presseetiske regler’

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DR får massiv kritik efter chokerende indrømmelser om dokumenter.

Lige nu læser andre også

DR's kontroversielle dokumentar 'Forfulgt af politiet' er igen havnet i mediernes søgelys, denne gang efter at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har kritiseret mediet for at tilføje en lydeffekt til produktionen.

Ministerens kritik kommer som svar på et spørgsmål fra folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF), der mener, at lydeffekten rejser alvorlige spørgsmål om manipulation og mistænkeliggørelse af politiet.

Det skriver B.T.

Ministeren udtaler, at det er en alvorlig overtrædelse af de presseetiske retningslinjer og påpeger, at selvom det var produktionsselskabet og ikke DR selv, der pålagde lyden, ændrer det ikke på sagen. Han påpeger, at dokumentarer, især når de behandler virkelige begivenheder, har skærpede krav til nøjagtighed og sandfærdighed.

'Det er en alvorlig overtrædelse af de presseetiske medier. Jeg kan forstå på DR, at det er produktionsselskabet, og ikke DR selv, der har pålagt lyden. Men det ændrer ikke sagen' udtaler Jakob Engel-Schmidt.

Dokumentaren 'Forfulgt af politiet,' der blev udgivet i oktober sidste år, undersøger politiets behandling af en familie med syriske rødder og den forsvundne teenager Farhad.

Kritikken rettes specifikt mod en sekvens, hvor der er tilføjet en lydeffekt under visningen af en politimand, der sparker en anholdt.

DR har tidligere fjernet lydeffekten og beklaget, men der er uenighed om, hvorvidt det udgør manipulation.

Chefredaktør i DR, Thomas Falbe, har beskrevet lyden som en 'trommelyd' og mener, at det er at "skyde gråspurve med kanoner at kalde det manipulation."

Ministeren fastholder dog, at det er en alvorlig sag, der skal tages med i medieansvarsudvalgets arbejde."

Anbefalet til dig