Siden DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen" blev lagt ud, har Claes Antonsen og Martin Brygmann haft det svært.
Selvom de to underholdningsstjerner ikke bliver nævnt med navn i dokumentaren, er der ikke nogen tvivl om, at det er netop de to, der bliver omtalt i dokumentaren.
Efter dokumentaren er kommet ud har et hav af kendte og ukendte danskere tilkendegivet deres mening om emnet, og nu er turen kommet til Sarah Grünewald.
SE og HØR har mødt den tidligere 'Vild med dans'-vært på årets Roskilde Festival, og her var hun ikke bleg for at sige, hvad hun mener:
"Man tør ikke udtale sig om noget som helst andet end at jeg bare vil sige, at jeg ser sgu ikke Claes som en krænker, og det har jeg aldrig gjort. Han er min ven. Jeg tror, at mange har det sådan, men de tør ikke sige det," udtalte hun.
Remee har tidligere påpeget, at man skal passe på med at skyde skylden for et generelt problem på én person, og det er Sarah Grünewald helt enig i.
"Jeg er vildt ked af, at den her dokumentar er blevet så personlig. Jeg synes, fokus skal ligge på, at det kun er fem procent af dansk Koda, der går til kvindelige artister," lød den klare melding.
Til slut understregede hun, at man i kampen for lige forhold ikke må glemme det, der betyder allermest: nemlig musikken.
Sidst Nyheder24 skrev om Sarah Grünewald løftede hun sløret for, at hun aldrig ville gøre én særlig ting igen.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.