Kronprins Frederik er uenig med dronningen

28/05/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock
Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt klimaændringerne er menneskeskabte, er mor og søn ikke enige.

Mest læste i dag

Det skriver Politiken.dk. Ved åbningen af et webinar, der markerer det nye initiativ ’Green talks', der er organiseret af det offentligt-private partnerskab 'State of Green', som kronprinsen har været protektor for siden 2008, blev det slået fast, at han ikke er enig med Dronning Margrethe. 

"Green Talks" er blandt andet inspireret af de amerikanske TED-samtaler, hvor forskellige emner belyses og stilles til rådighed for at stort internationalt publikum, og ved gårsdagens "Green Talk" holdt Kronprinsen en indledende tale, hvor det stod klart, at han er uenig med dronningen. 

“Vi ved, at den dramatiske opvarmning af vores klima i de seneste årtier er forårsaget af menneskets adfærd og den måde, hvorpå vi har organiseret vores samfund,” sagde kronprins Frederik. 

Dermed er det tydeligt, at han ikke er enig med sin mor. I et interview Politiken i april vakte dronning Margrethe opsigt med et par markante udtalelser om klimaet. Her stillede hun spørgsmålstegn ved, hvorvidt klimaændringer er menneskeskabte.

“Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om, sagde dronningen til avisen. 

Ikke en kritik af dronningen

Denne udtalelse faldt ikke i god jord hos mange. Hos SF kaldte klimaordfører Signe Munk dronningens udtalelse for både "forstemmende" og "uhørt".

"Hun bør ikke komme med den udtalelse, fordi det er forkert. Det har vi jo heldigvis videnskabsfolk her i landet og verden over, som kan forklare hende,” sagde Signe Munk til DR.

Kronprinsens tale skal dog ikke ses som en direkte kritik af dronningens udtalelse. Dette vurderer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, som forklarer, at talen mere viser, at kronprinsen er med på den grønne linje. 

Grøn retning efter coronakrisen

Temaet for webinaret var grøn vækst og grøn genopretning af samfundet efter coronakrisen, og formålet fra arrangørernes side var at sætte fokus på Danmark som en grøn førernation. Efter kronprinsens tale overværede han efterfølgende en tale ved klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. 

Anbefalet til dig