Mandag startede festligt ud for kronprins Frederik.
Her besøgte tronfølgeren nemlig forskerparken Scion DTU, hvor kronprinsen fik hilst på nogle af de virksomheder, som er en del af Danish Tech Challenge. Det er et fire måneders vækstforløb, hvor 20 hardware-startups afprøver afkroge af deres forretninger samtidig med, at de får hjælp til at udvikle sig.
Siden 2014 2014 har Kronprinsen deltaget i den årlige prisuddeling af Industriens Fonds Iværksætterpris, hvor en af de deltagende virksomheder løber af sted med 50.000 kroner. Kronprinsen har gennem årene været med til at sætte fokus på forskere såvel iværksættere.
Ikke set før
I år afholdes den syvende udgave af Danish Tech Challnge, og de deltagende virksomheder arbejder blandt andet med at finde investorer og sikre patenter samt med udvikling af markedsføringsstrategier til deres nye produkter og løsninger.
Kronprins Frederik fik under besøget pitchet flere af de deltagende virksomheders projekter.
Blandt andet Glysious, der har udviklet en ansigtsmaske, som både er et kosmetisk produkt men som også er et medicinsk produkt til sårpleje. Den fik tronfølgeren lejlighed til at prøve under besøget. Det er vist første gang, det er sket, selvom også den kongelige familie har vænnet sig til at bære mundbind den seneste tid.
Derudover besøgte kronprins Frederik også virksomheden Go-Pen, der producerer en prisvenlig insulinpen, fremlagde to finansieringsstrategier, og Kronprinsen fik her lejlighed til at spørge ind til deres foreløbige valg.
Kronprinsen blev i 2016 protektor for DenmarkBridge, der har til formål at sikre danske virksomheder og iværksættere bedre adgang til viden, netværk og kapital i Silicon Valley i USA.