Kronprinsesse Mary deltager i nyt DR program

Af: Mie M.B

|

30/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hendes Kongelige Højhed får selskab af tre danskere og kendt TV-læge

Lige nu læser andre også

I mange år har Mary beskæftiget sig med børn, unge og trivsel og er fuldt ud bekendt med de seneste undersøgelser, der viser en stigende mistrivsel blandt unge i Danmark.

I DR-programmet ”Naturen og vores sind – Kronprinsessen ved Vesterhavet” sammen med DR-lægen Peter Qvortrup Geisling deler hun sin tiltrækning til naturen. Mary afslører, at det først i voksenlivet gik op for hende, at en tur ud i naturen fungerer som et naturligt kosttilskud til den mentale sundhed. Det skriver Se og Hør.

Denne viden anvender hun også i sin opdragelse på Amalienborg. Selvom hendes børn Christian, Isabelle, Vincent og Josefine måske foretrækker at blive indendøre, motiverer Mary dem til udendørsaktiviteter. Hun fortæller i udsendelsen: "Jeg oplever, at så snart man har overbevist dem om, at vi skal ud. Så snart de er ude, så sker der noget."

Selvom de positive effekter ikke sker lige med det samme, når de trækker frisk luft, er det en velkendt udfordring som alle mødre oplever - børnenes brok. Mary afslører: "Vi har haft vores børn på nogle længere vandreture, og i starten er det brok, brok, brok og ’hvor lang tid tager det’ og alt det der. Men så snart det er overstået, er det bare afsted. Vi løber og leger og oplever henad vejen. Og det er en succesoplevelse, når man er kommet igennem."

For stressramte teenagere kan Netflix være fristende, men det hjælper ikke, understreger Mary. "Det er ikke den samme type ro. Du bliver underholdt. Hvorimod når du er ude i naturen er det dig og naturen. Refleksioner og tankerne kommer og går. Det er noget helt andet."

DR skriver om programmet: “Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary har i mange år arbejdet for at bekæmpe mistrivsel og sætte fokus på mental sundhed. Samtidig har Kronprinsessen altid haft en særlig tilknytning til naturen. TV-læge Peter Qvortrup Geisling har inviteret Kronprinsessen ud i naturen til en samtale med tre danskere, der alle har haft det svært og som har brugt naturen til at skabe ro og balance i deres liv. Kronprinsessen har valgt, at de skal mødes et sted i den danske natur, der både kan være vildt og roligt - ligesom vores sind.” Programmet kan ses i aften kl.20 eller allerede nu på DRTV.

Anbefalet til dig