Kronprinsesse Mary får vigtig opgave: Sker den 29. september

Af: Ida Hansson

|

20/09/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kronprinsessen har sagt ja til at åbne verdens største konference om børn og unges mentale trivsel, der afholdes i Øksnehallen i København.

Lige nu læser andre også

Konferencen, der afholdes hvert andet år, er arrangeret af foreningen Det Sociale Netværk /headspace Danmark sammen med The International Association for Youth Mental Health (IAYMH) og samler hundredvis af eksperter fra hele verden.

Tidligere har konferencen været afholdt i eksempelvis Brisbane, Australien og i Dublin, Irland.

”Vi er beærede og glade for, at Kronprinsessen har accepteret vores invitation til at lede åbningen af ​​den sjette Internationale Youth Mental Health Conference. Hendes støtte fremhæver det presserende behov for at forstå og reagere på den hastigt voksende mentale sundhedskrise for unge mennesker over hele verden. Denne konference er et unikt og potent globalt redskab til at sammensmelte aktivisme, forskning og reform. Vi går sammen om grundlæggende at ændre og genskabe forebyggelse og omsorg for unges mentale sundhed,” siger professor Patrick McGorry AO, formand for International Association for Youth Mental Health i en pressemeddelelse.

I år afholdes konferencen under overskriften: Reimagining Youth Mental Health, og debatterne og oplægsholderne vil fokusere på, hvordan vi knækker kurven for den alt for høje mistrivsel børn og unge lider under verden over.

Kronprinsessens deltagelse er med til at understrege vigtigheden af arbejdet med børn og unges trivsel, og det understreger også, at dette er den vigtigste konference på globalt plan.

Der er i forvejen stor international bevågenhed på unges mentale trivsel. Organisationen World Economic Forum præsenterede i 2020 en international rapport om unges mentale trivsel, og hvordan vi forbedrer den.

WEF har udpeget unges mentale trivsel som en global udfordring på linje med klimaudfordringerne. I den forbindelse har WEF også interviewet headspace Danmark om arbejdet med psykisk sårbare unge.

Anbefalet til dig