Prins William og hans hustru hertuginde Kate bruger - ligesom alverdens andre børnefamilier - julen på at hygge og give familiens mange traditioner videre til deres tre børn.
Udover den traditonelle julefrokost hos prinsens farmor - dronning Elizabeth - så er en af disse traditioner, at kronprinsparret udsender et julekort, som dumper ind i brevsprækken hos de mange samarbejdspartnere, som parret har arbejdet med i løbet af året. Det kan fx være igennem deres royale protektorater og andet velgørenhedsarbejde.
I år har parret valgt at motivet skal bringe minder om varme sommerstunder snarere end knædyb julesne. Billedet forestiller nemlig kronprinsparret og deres tre børn - George på seks, Charlotte på fire og den et-årige Louis - der smiler til kameraet, imens Englands kommende konge og hans yngste søn sidder overskrævs på en veteranmotorcykel.
Du kan se det søde julekort fra Englands kronprins og familie lige her:
Det er fotografen Benjamin Wareing, der tog billedet. Han har ligeledes delt det på det sociale medie Twitter, så det ikke kun er kronprinsparrets samarbejdspartnere, der kan nyde den søde julehilsen, men også alle os andre.