Hvis du er blandt dem, der for nyligt har lagt vejen forbi Netto, Føtex eller Bilka, så er der god grund til at spidse øre.
Endnu en tilbagekaldelse har nemlig set dagens lys.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
DAVA Foods Ingredients A/S tilbagekalder økologisk og konventionel spidskommen, da der er påvist et for højt indhold af pyrrolizidin alkaloider (PA) i produkterne.
De berørte produkter er følgende:
ØKO Spidskommen
Batchnummer: L:MO3795, L:MO1631, L:MO2050, L:MO2232
Salling ØKO Spidskommen
Batchnummer: L:MO1630, L:MO1905, L:MO2038, L:MO2122
Karlsens ØKO Spidskommen
Batchnummer: L:MO1921
Aruna Spidskommen
Batchnummer: L:001627, L:001910
Salling Spidskommen
Batchnummer: L:001595, L:001785, L:001720, L:001744
Produkterne er solgt i Netto, Føtex og Bilka-butikker over hele landet.
Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes - som tidligere nævnt -, at der er blevet påvist et for højt indhold af pyrrolizidin alkaloider i produkterne.
'Fødevarer med et højt indhold af pyrrolizidin alkaloider kan være skadelige for dig, hvis du spiser eller drikker dem ofte. Pyrrolizidin alkaloider øger nemlig din risiko for at udvikle kræft. I dette tilfælde er indholdet i produkterne så høje, at Fødevarestyrelsen vurderer, de skal kasseres. Har du allerede spist produkterne, så er der ikke en akut risiko for din sundhed, da det er indtag over længere tid, der betyder noget. Det er vigtigt, at vi så vidt som muligt begrænser vores indtag af disse stoffer,' skriver Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen råder derfor til, at dem, der har købt et af de berørte produkter, enten leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.