Kulturministeriet får bøde på knap 20 millioner kroner: Tørrer regningen af på skatteyderne

Nyheder
Foto. Shutterstock
Foto. Shutterstock
Europa-kommissionen har sendt bøde afsted til ministeriet - og gæt hvor de planlægger at trække pengene fra.

Lige nu læser andre også

Ingen kvaler - skatteyderne betaler.

Europa-Kommissionen kræver, at Danmark betaler en bøde på 19,9 millioner kroner som følge af en to års forsinkelse af implementeringen af ophavsretsdirektivet.

Direktivet skulle have været en del af dansk lov i juni 2021, men blev først implementeret i sommeren 2023.

Kulturministeriet har i den anledning anmodet Folketingets finansudvalg om otte millioner kroner til at finansiere den forventede EU-bøde.

Det skriver Media Watch.

Ifølge et aktstykke er ministeriet af den opfattelse, at den forsinkede implementering er "undskyldelig og ikke har en sådan grovhed, som kan begrunde en bøde i den størrelse, som Kommissionen har foreslået." Ministeriet har nedlagt påstand om frifindelse eller alternativt en lavere bøde.

EU-Domstolen forventes at afgive dom i sagen i starten af det nye år, og Kulturministeriet frygter, at Danmark vil tabe sagen. Kommissionen nedlagde tidligere påstande om dagbøder som følge af den manglende implementering.

Kulturministeriet har tidligere forklaret forsinkelsen med håndteringen af corona-epidemien, der medførte travlhed i ministeriet.

Ministeriet finder dog, at bøden er urimeligt stor og håber på en mere favorabel afgørelse fra EU-Domstolen.

Anbefalet til dig