En bilejer må ikke gøre for meget ved sin egen bil.
Der er love og regler, der bestemmer, hvordan bilerne skal se ud og fungere for at være sikre i trafikken.
Noget af det, der især er udbredt, men som faktisk giver en bøde, er tonede ruder. Sidste år fik 2.000 svenske bilister bøde for forseelsen, som også er gældende i Danmark.
Sådan skriver mediet Carup.
"Fænomenet er meget almindeligt, vi fanger masser af biler, der har ulovligt tonede ruder. Det handler om sikkerhed og at kunne identificere føreren," siger Johan Alm, der er færdselsbetjent, og fortsætter:
"Der kan være yngre fyre, der godt ved, at man ikke skal gøre det her, men de er ligeglade. Når de så ser os, forsøger de at rive farvetonen af, men så er det for sent, og vi uddeler bøder," siger Johan Alm, der er færdselsbetjent.
Så stor er bøden
Men hvad er straffen for at overtræde loven?
I Danmark kan det hurtigt blive dyrt - især hvis der er flere ruder, der ikke opfylder lovkravene:
"Hvis politiet fanger bilister med ruder, der ikke overholder de lovlige retningslinjer for toning, har de beføjelse til at udstede en bøde," skriver Solfilm Kompagniet og fortsætter:
"Bødetaksten er på 1000 kroner per rude. Det vil sige, at du for hver rude, der er ulovligt tonet, kommer der en bøde på 1000 kroner."
Så hvis du har eller ønsker dig tonede ruder, bør du lige undersøge sagen en gang nærmere, inden du får dem skiftet. Det kan nemlig hurtigt koste dig kassen.