Kun i dag: Her kan du få Kærgården til 8 kroner

Af: Thea Andersen

|

09/11/2023

Nyheder
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Det bliver nok ikke billigere.

Lige nu læser andre også

I går skrev vi om et såkaldt "ja tak"-tilbud hos Kvickly Ringkøbing, Kvickly Nørresundby og Superbrugsen Skagen. Her kunne man få Lurpak smør til blot 12 kroner pr. pakke. Men nu har et nyt smør-tilbud set dagens lys, og det vil uden tvivl vil fange din opmærksomhed.

Det kan kræve en lille køretur, men hvis du bor i nærheden af butikken, så kan du nu få en pakke Kærgården Original for den nette sum af 8 kroner hos Rema 1000 i Solbjerg, der ligger i Østjylland.

Butikken har annonceret tilbuddet på deres Facebook-side og forklaret, at de har fået et stort parti Kærgården smør med en kort holdbarhed hjem, som de derfor sælger til en vanvittig god pris.

"Vi har masser, med kort holdbarhed, som vi sælger til kun 8 kr., i dag og kun i din lokale Rema 1000 Solbjerg," skriver butikken i opslaget.

Dette giver dig således en god mulighed for at fylde dit køleskab eller fryser op med smør. Normalt koster en pakke Kærgården 24,95 kroner i Rema 1000, så der er virkelig mange penge at spare.

Tilbuddet gælder kun i dag, og det er kun gældende i Rema 1000 Solbjerg - som butikken selv nævner i opslaget.

Hvis du ikke bor i nærheden af Rema 1000 Solbjerg, så frygt ikke!

Til og med lørdag den 11. november kører hele discountkæden nemlig med tilbud på Kærgården smør, som du kan få for kun 12 kroner pr. pakke.

Du kan finde tilbuddet her.

Anbefalet til dig