Kun i dag: Sænker benzinprisen til 7.99 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Kun i dag har du mulighed for at tanke benzin til 7.99 kroner pr. liter.

Lige nu læser andre også

Vi skal snart et år tilbage for at finde de billige benzinpriser. I takt med at landet åbnede op, og restriktionerner forsvandt, har vi også oplevet en vild stigning i priserne på benzin og diesel.

Priserne har været oppe omkring 14 kroner pr. liter benzin, men i dag har du mulighed for at tanke til næsten halv pris.

Muligheden for at tanke til 7.99 kroner pr. liter, får du, hvis du kører et smut til Voel i løbet af dagen i dag. Her har ejeren af Shell Express, Klaus Gerlev Hansen, nemlig valgt at at åbne tanken med et tilbud der vil noget.

Billige priser

Det er TV2 Østjylland, der skriver, at Shell Express i Voel åbner med et tilbud, der lyder på 7.99 kroner pr. liter benzin mellem klokken 14 og 17.00 i dag.

Det er ikke første gang, at en Shell-tankstation åbner med et flot tilbud.

Den 6. september 2019 åbnede Shell-tankstationen i Vordingborg, og her valgte man at åbne tanken med et tilbud på sølle 5.90 kroner pr. liter.

Hvor mange der ventes at lægge vejen forbi tankstationen i Voel i dag, ved ejeren ikke, men der er nok brændstof, da der ligger mellem 20.000 og 40.000 liter i tanke under jorden.

 

Anbefalet til dig