Kunder i IKEA troede, de drak saft - men kort efter var de på skadestuen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det viste sig, at det ikke var vand, de havde drukket.

Lige nu læser andre også

Det er ikke længe siden at Ikeas nye varehus i København slog dørene op.

Den 16. august, som var den store dag, var der massevis af kunder, der var troppet op for at indvie den nye butik.

I løbet af den første uge var hele 70.000 kunder forbi det nye varehus i København, hvor der blev solgt omkring 100.000 af de ikoniske kødboller.

Nu løber IKEA igen med overskrifter, men det skyldes ikke varehuset i København.

Den 9. august tog et IKEA-besøg nemlig en chokerende drejning for to kunder, der var på besøg i møbelhuset i Trondheim, Norge.

Det skriver SE og HØR ifølge VG og Nidaros.

De to kunder havde nemlig drukket desinfektionsmiddel, fordi de havde forvekslet det med at være saftevand.

Det fremgår, at de to kunder havde drukket fra en glaskaraffel, og episoden er nu meldt til det norske fødevaretilsyn.

“Vi kørte til skadestuen, og lægen beholdt os til observation natten over. Heldigvis var spiserøret ikke ætset, der var bare irritation”, lyder det til det norske fødevaretilsyn.

I kølvandet på den chokerende episode har IKEA nu gjort flere tiltag for at sikre, at sådan en episode ikke gentager sig, udtaler varehuschef Randi Schjetne.

Anbefalet til dig